Ultraschall Med 2005; 26(1): 87
DOI: 10.1055/s-2005-865147
DUDS meddelelser

© Georg Thieme Verlag KG Stuttgart · New York

Kaere DUDS medlemmer

Further Information

Publication History

Publication Date:
15 March 2005 (online)

 

Alle DUDS medlemmer modtager nu forhåbentlig Ultraschall in der Medizin, og har derfor elektronisk adgang til artiklerne fra tidsskriftet. Derfor denne korte vejledning. Skynd dig at finde kuverten dette nummer kom i, sæt dig hen til computeren og gå ind på www.thieme-connect.de (bare rolig, siden findes på engelsk). Man skal logge ind for at få adgang, vælg derfor Register Now nederst i venstre spalte hvis du ikke har gjort dette før. Nu følger sider hvor der skal 1) skrives navn, e-mail og password, 2) registrere som Personal subscription, 3) vælg tidsskrift (desværre får man kun adgang til Ultraschall in der Medizin, men man kan se indholdsfortegnelserne i Theimes andre tidsskrifter), og 4) indtaste abonnementsnummeret for den trykte udgave af tidsskriftet. Det er her kuverten skal bruges, nummeret står på adressemærkaten. Hvis alt er forløbet planmæssigt skulle du nu kunne logge ind og finde artiklerne i elektronisk form. Har du haft problemer så gå ind under Help eller FAQ. God fornøjelse.

Nu er forberedelserne til den 9. punkturkongres godt i gang. Den officielle titel på kongressen er 9th International Congress on Interventional Ultrasound. Kongressen holdes over 3 dage på Amtssygehuset i Herlev, og vi kan allerede nu love at der vil være mange internationale foredragsholdere og en stor udstilling. Det sociale program vil også være spændende, men det er for tidligt at løfte sløret for dette endnu. Så sæt bare kryds i kalenderen 12.-14. juni 2006. Der er dannet en organisationsgruppe med Bjørn Skjoldbye som formand (president), de andre medlemmer er Christian Nolsøe, Torben Lorentzen, Michael Bachmann Nielsen, Nis Nørgård, Morten Høgholm Pedersen, Mette Marklund og Zehra Özdemir. First announcement er klar til udsendelse om kort tid, og vil blive udsendt direkte til alle DUDS medlemmer. Kongressen er godkendt af EFSUMB som EUROSON School.

Kontakt:

Dr. med. Michael Bachman Nielsen

Department of Radiology, Section of Ultrasound Rigshospitalet

Blegdamsvej 9 DK-2100 Copenhagen, Denmark

Phone: +45/3545-3419

Fax: +45/3545-2058

Email: mbn@dadlnet.dk

URL: http://www.duds.dk

    >